| |

Lone Theils’ debutkrimi “Pigerne fra Englandsbåden” er blevet til DR-serie

Lige i rette tid her op til juleferien er der i dag premiere på tv-serien Pigerne fra Englandsbåden på DRTV og DR1. Serien er baseret på Lone Theils’ bestsellerdebut af samme navn fra 2016, som er første bind i krimiserien om journalisten Nora Sand. På engelsk hedder serien Fatal Crossing.

På forlaget Saga Danmark har vi udgivet alle seks bøger i Nora Sand-serien som lydbøger. Så hvis man hungrer efter mere spænding, når serien er rullet over skærmen, er der nok at gå i gang med.

To piger forsvinder sporløst

I Pigerne fra Englandsbåden forsvinder to danske piger sporløst på Englandsbåden i 1985.

Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert hos en marskandiser i den engelske kystby Brine. Den danske journalist Nora Sand, som arbejder i London for det danske blad Globalt, graver i historien og tager til Danmark for at undersøge pigernes brogede baggrund på en ungdomsinstitution. Snart vikles hun ind i en sag om en uhyggelig seriemorder, der afsoner en livstidsdom i det berygtede fængsel Wolf Hall.

Begivenhederne tager fart, og Nora begynder pludselig at frygte for sit eget liv.

En fremragende debutkrimi af en karat, der kun sjældent ses i første forsøg

– Kristeligt Dagblad

En yderst velskrevet og effektiv krimigyser

– Politiken

Femikrimi i den hyggelige, ukomplicerede ende af skalaen

– Weekendavisen

Bestsellerkrimiserien om Nora Sand

Med afsæt i virkelige begivenheder, intense spændingskurver og en no-nonsense hovedperson er det ikke underligt, at Nora Sand-serien er blevet en bestsellerkrimiserie. Den første bog i serien, Pigerne fra Englandsbåden, der udkommer i 20 lande, har solgt mere end 120.000 eksemplarer alene på dansk. Den dugfriske tv-serie, som består af otte episoder af 40 minutters varighed, er produceret af Shuuto Arctic i samarbejde med REinvent Studios og den norske streamingplatform Altibox. Se traileren til serien her.

Hver af de seks romaner i Nora Sand-serien indeholder en afsluttet sag, men vi følger også Nora Sands privatliv, som udfolder sig i løbet af serien. Nora Sand er en dansk, London-baseret udenrigskorrespondent, der arbejder for ugeavisen Globalt. På mange måder en moderne kvinde: intelligent, ambitiøs og hårdtarbejdende, single med et lidt kompliceret kærlighedsliv og et lige så kompliceret forhold til sine forældre og sin fortid. 

Læs mere om de øvrige fem bind i serien nedenfor.

Du kan finde alle titlerne hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.

Du er måske også interesseret i

Gamle bøger i nye klæder – genudgivelser på print fra 2024

Nu hvor året så småt er ved at gå på hæld, har vi her i forlagets retrodigitaliseringsteam fundet et udvalg af de retrodigitaliserede titler frem, som vi har genudgivet som printbøger her i 2024. Der er lidt af hvert og lidt for enhver læser. Der er både et udvalg af bøger fra den klassiske skønlitteratur – og fra den mere kulørte. Vi har desuden udvalgt nogle spændende erindrings- og fagbøger samt et par børne- og ungdomsbøger.

Q&A med den svenske thrillerforfatter Andreas Ek

For nyligt udkom svenske Andreas Eks thriller “Den sidste marionet” (orig. “Den sista marionetten”) på dansk (oversat af Annelise Skov) som både e-bog, lydbog (indlæst af Thomas Gulstad) og printbog, og i den forbindelse har vi taget en lille snak med forfatteren. “Den sidste marionet” er en intens spændingsroman, der udspiller sig i hjertet af Stockholm, hvor intet er, som det ser ud.

10 hyggelige julelydbøger til børn

Det er blevet december, og nedtællingen til juleaften er i fuld gang. Her på forlaget Saga Danmark har vi fundet ti lydbøger frem, som kan hjælpe de mindste med rigtigt at komme i julestemning og give dem noget at fordrive ventetiden med frem til d. 24. december. Der er lidt for enhver smag og aldersgruppe, og der er både længere fortællinger, samlinger med korte historier og også en hyggelig kalenderfortælling.