|

Saga Egmont kåres som Årets Lydbogsforlag ved London Book Fair

Når International Excellence Awards uddeles ved London Book Fair i begyndelsen af april modtager forlaget Saga Egmont prisen som Årets Lydbogsforlag foran sværvægtere i branchen som amerikanske Penguin Random House og Macmillan Audio.

Dommerne roser Saga Egmont for forlagets “internationale rækkevidde plus bredden af ​​dets globale lydudgivelse og dets vilje til at oversætte til flere sprog og nå nye territorier”.

”Saga Egmont har en klar mission. Vi mener, at alle bøger skal være tilgængelige for alle, overalt. Det betyder, at vi som forlag fokuserer på at vokse med den moderne forbruger og omfavne udviklingen i branchen for at gøre bøger tilgængelige for flere mennesker og give vores forfattere flere indtægter. Vi er London Book Fair taknemmelige for at anerkende vores indsats og fokus,” siger Lasse Korsemann Horne, direktør for Saga Egmont.

Markedsleder i Europa

Chefredaktør for Saga Egmonts engelske katalog, Nikoline Nordfred Eriksen udtaler: “Denne pris anerkender Saga Egmonts position på den globale lydbogsscene. Vi er ikke længere kun markedsleder i Norden men på tværs af hele Europa og den spansktalende verden, og med nye partnerskaber med britiske forlag har vi nu en væsentlig position i den engelsktalende verden. At modtage denne anerkendelse er simpelthen vidunderligt.”

“Vi er så heldige at arbejde med et utroligt netværk af partnere, studier og indlæsere, som tror på vores mission og arbejder så hårdt for at hjælpe os med at bringe dette til virkelighed,” tilføjer hun.

Har købt 16 lydbogsforlag

Saga Egmont udgiver årligt over 10.000 lydbøger på mere end 30 sprog. Forlaget har de sidste år købt 16 lydbogsforlag i bl.a. Danmark, Sverige, Tyskland, Spanien og Mexico, og ud over hovedkontoret i Egmont-bygningen i København har Saga Egmont også kontorer i Helsinki, Warszawa og Freiburg. Forlaget har de største lydbogskataloger i Tyskland og Polen, det næststørste i Sverige og Finland, og ligger på top-10 i Italien og Frankrig.

Læs mere om prisen her.

Du er måske også interesseret i

Fra familiehemmeligheder til krigens grusomheder – ny serie af bestsellerforfatter Ella Carey

I dag udkommer første bog i trilogien ”Italiens døtre” (oversat af Annelise Skov, lydbøger indlæst af Julie Riis) af den australske bestsellerforfatter Ella Carey. En serie der på medrivende vis berør de dramatiske begivenheder i Italien under Anden Verdenskrig. Bøgerne kan både læses i forlængelse af hinanden og hver for sig. Bliv introduceret til serien her og læs et kort uddrag fra seriens første bog længere nede.

2025 byder på fire nye romaner af Danielle Steel

Danielle Steel har solgt mere end 1 milliard eksemplarer af sine bøger internationalt. Hver eneste af hendes bøger er blevet en bestseller. I 2025 udgives hele fire romaner af Danielle Steel på dansk på forlaget Saga Egmont. I dag udkommer romanen ”Bare et tal”, som er en klassisk Danielle Steel-roman.

Hvorfor er det ofte så svært at leve i en sammenbragt familie?

”Dine, mine og vores børn – om sammenbragte familier” er en bog, der har fokus på nogle af de udfordringer, der ligger i at leve i en sammenbragt familie. Set fra de voksnes perspektiv – og set fra barnets. Det er meningen med bogen, at man som læser skal få skuldrene lidt ned, fordi man kan se, at den sammenbragte familie faktisk er en ret indviklet affære, hvor det er almindeligt at få mange følelser i klemme. Og så selvfølgelig hente lidt inspiration.