De fleste forbrydelser sker i ægteskabet

af Marie Groth Bastiansen, redaktør

Danmarks første kvindelige privatdetektiv, Martha Nielsen (f. 1864), havde gennem 27 år sit eget detektivbureau med adskillige ansatte og assistenter, som havde til huse forskellige steder i indre by i København; først i Oehlenschlægergade 79, herefter i Bagerstræde 3 og til sidst i Skjalm Hvides Gade 20.

I 1930 udgav hun på eget forlag erindringsbogen “Et liv som kvindelig privatdetektiv”, i hvilken man kan læse om et udpluk af hendes mange spændende sager som privatdetektiv og derigennem få et sjældent indblik i en ellers mandsdomineret branche i starten af det 20. århundrede. Indtil nu har det kun været muligt at få adgang til denne bog gennem læsesalen på Det Kongelige Bibliotek i København, men nu findes bogen i en digital udgave – udgivet af os på forlaget Saga Danmark – og kan således tilgås gratis via eReolen og gennem diverse streamingtjenester.

I bogens efterord skriver Martha Nielsen, at hun adskillige gange gennem tiden er blevet opfordret til at nedskrive sine oplevelser som privatdetektiv, men har imidlertid vægret sig ved det af frygt for at blive beskyldt for at bryde sin diskretionspligt. Derfor har hun til dette formål begrænset sig til at udvælge 18 interessante sager eller historier, som hun kan stå inde for at dele med offentligheden.

Ægteskabsbrud, rufferi og bedrageri

Privat-Detektivernes Gerning har altid i Folks Bevidsthed været omgivet af en vis romantisk Mystik og leder uvilkaarlig Tanken hen paa uopklarede Forbrydelser, Strabadser og nervepirrende damatiske Optrin. I Udlandets Storbyer er det første ogsaa Tilfældet, men her i vort lille fredelige Danmark, hvor uopklarede Forbrydelser hører til Sjældenheder, er Arbejdet som Privat-Detektiv af en mere rolig og nøgtern Karakter. Her er det ikke den Slags Forbrydelser, som kommer den store Offentlighed for Øre, men derimod disse, som foregaar indenfor Hjemmets fire Vægge, nemlig Forbrydelser i Ægteskabet.

Det er den Slags moralske Forbrydelser, som ingen Lov altid kan ramme, og som bringer den svage Part til at bukke under og gaa til Grunde, saafremt de ikke har et forstaaende Menneske, der kan vejlede og hjælpe dem. Utallige er disse Hjemmets Forbrydelser, som Privat-Detektiverne i deres ofte byrdefulde og utaknemmelige Gerning faar et Indblik i, thi der er det desværre altid rigt paa nervepirrende og dramatiske Optrin, og utallige Bøger kan skrives om dette Emne; men jeg gaar uden om disse stærkt pinlige Erfaringer og nøjes med at skrive nogle enkelte harmløse Historier om mine Oplevelser som Privat-Detektiv.

– Fra bogens forord

Som Martha Nielsen skriver i ovenstående forord fra bogen, så er privatdetektivens opgaver ofte af en mere privat karakter og udspringer som regel af en mistanke om et forehavende, som man ønsker af- eller bekræftet uden at involvere ordensmagten. Det drejer sig ofte om ægteskabelige affærer såsom utroskab, og det er som oftest kvinden, der ønsker sin mand overvåget. Det er netop tilfældet i historien om “Den erotiske O…”, hvor det lykkes Martha Nielsen at bekræfte, at den mistænkte ægtemand ikke blot har én, men adskillige elskerinder – til stor sorg for hans hustru, som inderst inde godt var klar over, hvordan det forholdt sig. Ligeledes møder vi i “Damen med juvelerne” en kvinde, der mistænker sin mand for udenomægteskabelige aktiviteter, fordi han bruger alt for mange penge. Efter at have overvåget manden og dernæst opsøgt dennes kvindebekendtskab, kan privatdetektiven desværre bekræfte hustruens mistanke.

I “Gentlemansrytteren” må Martha Nielsen følge efter et omrejsende cirkus til Karlskrona for at undersøge, om en af artisterne har en affære med en af de andre artister fra cirkusset. Det er den mandlige artists hustru i København, der har fattet mistanke og hyret Martha Nielsen til opgaven. Efter mange forviklinger lykkes det privatdetektiven og hendes assistent at få bekræftet relationen mellem de to cirkusartister.

I “Flugten til Helsingborg” er det en ung detailhandler fra indre by, der henvender sig til Martha Nielsen, fordi hans hustru er gået hjemmefra. Martha Nielsen får via omveje opsnuset, at detailhandlerens hustru har en relation til nabo-værtshusejeren. Hun overvåger denne, og følger efter ham med Helsingørtoget og dernæst med færgen til Helsingborg, hvor han mødes med den bortløbne kone.

I bogen beskriver Martha Nielsen desuden et par sager om rufferi og “pigehandel”. I “Den store rufferske på V … bro” møder vi Frk. C, en 60-årig “værtinde”, hvis celebre hjem på V … bro med unge, smukke kvinder blev frekventeret af byens libertinere, grever og baroner. Nogle af de kvinder, der kom hos Frk. C, var gifte, pæne kvinder, som måske kedede sig i deres ægteskaber eller savnede at tale med bekendte fra gamle dage, hvor de førte et mere letlevende liv. Dette forstår Frk. C at udnytte og praler således i byen med, at hun har ”fine damer på lager”. En baronesse henvender sig til Martha Nielsen for at få et godt råd, fordi Frk. C har “reklameret” med hende, selvom hun har trukket sig fra foretagendet, men hun tør ikke fortælle sin mand om det. Martha Nielsen råder baronessen til at sige det til sin mand og samtidig gå til politiet, men da Frk. C har en kontakt hos politiet, når hun at slippe ud af landet før en anholdelse.

I “Det mystiske X” får Martha Nielsen besøg af en slesk tysk herre, som beder hende observere et par søstre på 17 og 18 år. Det viser sig, at tyskeren vil have dem ansat på en af byens massageklinikker, så han kan besøge dem der. Martha Nielsen advarer pigernes forældre og kontakter desuden sædelighedspolitiet. Den tyske herre bliver rasende og vil hævne sig – han skriver bl.a. om hende i avisen, at hun lader sine klienter overvåge og går til politiet bag deres ryg. Martha Nielsen tager til genmæle i avisen ved at forklare den pågældende sag og afslører den tyske herre som værende en “gemen Pigeforfører og Ungdomsfordærver” og slutter af med ordene “Jeg overlader trygt til Offentligheden at dømme en saa gemen Fremgangsmaade.”

I bogen er der en del sager af en anden type karakter. Her drejer det sig om mistanke om tyveri og bedrageri. I “Den hemmelighedsfulde villa” beder en ældre grosserer Martha Nielsen holde øje med hans søn og medindehaver, da han har mistanke om, at sønnen er kommet i dårligt selskab rent økonomisk. Det viser sig, at sønnen er en del af ”Fars sønner”, som er en spilleklub bestående af sønner af velhavende mænd, der holder til i en villa uden for byen. Grosseren løser problemet ved at sende sønnen til Amerika.

I “Galanteri-tyven” henvender en galanterihandler sig til Martha Nielsen, da han har mistanke om, at hans personale stjæler fra ham. Privatdetektiven undersøger sagen og finder ud af, at det er hans karl. Kræmmeren vil melde karlen til politiet, men efter Martha Nielsen erfarer fra karlen, at hans far er død, og hans mor vasker op i Tivoli, får hun overtalt kræmmeren til at forbarme sig over karlen og blot opsige ham med en reprimande.

Det er ligeledes en grosserer, der henvender sig til Martha Nielsen i “Rivaler”, da der forsvinder penge fra kassen. Bestyrerinden beskylder den unge ekspeditrice på 17 år for at stjæle, men da privatdetektiven undersøger sagen, viser det sig, at bestyrerinden er forlovet med kusken, og at han ofte bliver ladt alene med pengekassen, når han er til afregning i butikken. Martha Nielsen konfronterer kusken, som indrømmer, at han og bestyrerinden sammen har taget penge fra butikken. Sagen udvikler sig yderligere, da det viser sig, at grossereren også har en relation til bestyrerinden og dermed finder det vanskeligt at afskedige hende trods hendes bedrageri.

I “Da jeg rejste til Stockholm og troede, at jeg skulle opklare et mord” henvender en ældre herre sig til Martha Nielsen for at bede om hjælp. På en af sine rejser til Stockholm har han mødt en ung dame, “som var en stakkels ulykkelig og misbrugt ung Pige.” Han beder privatdetektiven rejse til Stockholm, da han frygter, at pigens bedstefar vil slå hende ihjel. Men da Martha Nielsen ankommer til Stockholm og tager ud til pigens bopæl, erfarer hun, “at hun i flere Aar havde levet af Herrebekendtskaber, men ellers var uden Erhverv, og at hun ogsaa var kendt paa de mindre Restaurationer dér i Nærheden.”

I bogen er der desuden et eksempel på en sag, som Martha Nielsen har engageret sig i side om side med en række øvrige (mandlige) privatdetektiver. Det er historien om “Jagten på morderen Løve-Larsen”, hvor politiet må opgive deres eftersøgning af Løve-Larsen, som står bag mordet på en sygeplejerske på en sindssygeanstalt, og i stedet udlove en dusør til den, der kan opspore ham. Efter sigende opholder morderen sig i skoven omkring Helsingør, og efter at have afsøgt området i flere dage er Martha Nielsen den første af detektiverne til at melde ud, at hun ikke tror, at morderen er i skoven længere, men for længst har taget turen over sundet. Det viser sig at være rigtigt.

Man kommer langt med kvindelist

Når man læser om Martha Nielsens oplevelser i hendes erindringsbog, bliver det tydeligt, at hun er lykkedes med at opklare så mange sager, fordi hun var en virkelig dygtig detektiv. Hun var snedig, kløgtig og yderst tålmodig. Martha Nielsen observerede langt fra blot – i de fleste sager beskrevet i bogen interagerer hun direkte med den mistænkte eller med folk omkring vedkommende. Og i de fleste tilfælde bliver folk aldrig mistænksomme, når hun eksempelvis henvender sig til de mange elskerinder, der optræder i sagerne – der er sågar flere eksempler på, at det lykkes hende at komme ganske tæt på kvinderne; hun bliver til eksempel budt inden for i deres private hjem eller inviteret med på en rejse – og det må i høj grad skyldes hendes køn.

Som privatdetektiv anvender Martha Nielsen naturligvis de sædvanlige detektivkneb som forklædninger, og hun giver sig gentagende gange ud for at være en anden, end hun er, for at komme tæt på de mennesker, der kan hjælpe hende nærmere opklaringen af en given sag. Hun benytter sig gerne af bestikkelse til eksempelvis tjenere og portierer, og under frakken bærer hun revolver, men den er naturligvis kun ladet med løst krudt. Men mest af alt har hun brugt sin kvindelist. Et eksempel herpå er, da hun i “Gentlemansrytteren” på et hotel bliver anvist et værelse på 1. sal, mens elskerinden, som hun skal overvåge, har værelse på 3. sal. Så udtænker hun en plan, der skal bane vejen for, at hun og hendes assistent kan opholde sig i et kurvemøblement på 3. sal uden at virke mistænkelige; hun får sin assistent til at lave research på alle de fornemme hoteller i byen og skriver så en flot anmeldese af dem hver især og stiler dem til et af de “københavnske Storstadsblade”. Dernæst meddeler hun en passant stuepigen, at hun er journalist og lader tilfældigvis sine skriverier ligge fremme på værelset, så stuepigen nemt kan se dem.

Hver Aften havde jeg lagt en rosende Skrivelse om et af de forskellige Hoteller paa mit Bord, og jeg mærkede allerede Virkningen deraf. Værten, som var en høj, statelig Herre, gjorde som sædvanlig hver Aften en Runde paa Hotellet og slukkede det overflødige Lys, og paa den Tid sad min Assistent og jeg paa vor sædvanlige Plads fordybet i Skriverier, hvor vi havde Udsigt til Damens Værelse; naar Værten kom forbi, bukkede han og lod vort Lys brænde. Jeg formoder, at han haabede paa, at der ogsaa snart skulde komme en rosende Artikel om hans Hotel. Mit lille Fif var altsaa lykkedes, og jeg fik Lov til at sidde og skrive paa 3. Sal, hvor jeg jo faktisk ikke havde noget Ærinde.

– Fra “Gentlemansrytteren”

Et vindue til en svunden tid

Foruden underholdningsværdien i Martha Nielsens historier og det interessante ved at få et kig ind i en ellers mandsdomineret branche fra en kvindes perspektiv, er der også en historisk værdi i at læse bogen. Man får nemlig et ganske fint indblik i København i begyndelsen af det 20. århundrede og desuden et godt billede af byens værtshuse og restaurationer samt indbyggernes adfærd og selskabsliv på den tid.

Et par eksempler herpå er, at datidens taxa – droschen – optræder i nærmest hver eneste historie, og at privatdetektiven og assistentens frokost beskrives således i én af fortællingerne:

Der var fint lækkert Smørrebrød, stegte Kyllinger, Aal i Gelé, hjemmebagt Kage, Portvin i en Flaske, Cigaretter til mig og Cigarer til sin Assistent. Vi spiste og drak og havde det vidunderligt, og medens Assistenten røg en Cigar, røg jeg en Cigaret.

– Fra “Jagten på morderen Løve-Larsen”

Gentagne gange må Martha Nielsen – i hælene på sine undersøgelsesobjekter – frekventere en række af de nu hedengangne beværtninger i København såsom Grand Café, Helmerhus, A Porta, dansesalonen Phønix og Restaurant Wivel, og man mærker tydeligt historiens vingesus, når man følger privatdetektivens færden gennem det gamle Københavns gader og stræder.

Du kan finde Martha Nielsens erindringsbog, “Et liv som kvindelig privatdetektiv”, som e-bog hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.