En julekrimi skrevet direkte til lyd
af Sofie Dahl, lydbogsredaktør for børnebøger
“Sæt dig godt til rette, tag nissehuen på og slå lyttelapperne ud – for i år bliver det endnu vildere, når jagten på nisserne går ind!”
Sådan indledes julekrimien Den jul nisserne forsvandt, og med Nicolaj Kopernikus’ skønne fortællerstemme i øret, bliver de fleste nok henført til ønsket om at sidde med et varmt tæppe og lytte med på den historie, han nu vil læse op.
For det er jo dét, en god lydbog kan – den kan give os følelsen af, at nogen fortæller os en god historie, og den kan minde dig om de (forhåbentlig) mange gange, du har siddet sammen med mennesker, du holder af, og fået læst højt. Højtlæsning er ofte forbundet med glade, varme minder om at være sammen om en fortælling. En lydbog kan på samme måde tilbyde noget lignende: en god historie fortalt og hyggeligt samvær med andre.
Sidste år ved denne tid udkom en ny julefortælling, nemlig Den jul Bedste forsvandt, som de to forfattere Sophie Souid og Katrine Skovgaard kalder ”en advents-julekrimi for hele familien”. I år har vi her på Saga Danmark den glæde at være lige på trapperne med efterfølgeren Den jul nisserne forsvandt, der på samme måde er en julekrimi i fire dele.
Der er såmænd ikke noget nyt i, at der hvert år udkommer nye julefortællinger her i november, men det særlige ved netop disse to er, at de er skrevet direkte til lyd.
Som lydbogsredaktør for børne- og ungdomsbøger ”sætter jeg lyd til” de skønne printede bøger, der udkommer på både Forlaget Carlsen og Alinea, men her har jeg haft fornøjelsen af at arbejde med en fortælling, der udelukkende er tiltænkt lydmediet, og det er lidt særligt. Derfor har jeg snakket med de to forfattere om, hvad den slags lydfortællinger kan.
***
Vil I starte med at fortælle lidt om de to ”Den jul”-lydbøger?
Sophie: ”Den jul…” er en anderledes tilgang til en julekalender. I begge historier har vi krimi, mysterier og opklaring i højsædet krydret med en masse humor og julehygge. Fortællingerne udkommer i fire dele, ét afsnit hver advent, og inviterer hele familien med på en lytter – og ikke mindst til at deltage i at gætte de små ledetråde og koder, vi runder hvert afsnit af med.
Katrine: Vi ville gerne ramme den målgruppe, der selv finder lydbøger, men som også samtidig kan lide at julehygge sammen med familien. Derfor er den primære målgruppe de 6-12-årige, men faktisk kan alle i familien lytte med og lade sig underholde af de mange forskellige lag i historierne.
Sophie: Jeg har noget med at vende tingene på hovedet og skabe historier med et twist! Derfor pitchede jeg denne lydfortælling til Saga, der heldigvis var med ombord. Det samme var Katrine; hun er nemlig ikke bare forfatter, men også Agatha Christie-ekspert og derfor guld værd at skrive med.
***
De to forfattere har en lang række sjove og spændende børnebøger bag sig – herunder både højtlæsnings-, letletlæsnings- og billedbøger, der alle kan noget forskelligt. Men hvad er så fællesnævneren; hvad er ”den gode børnefortælling” uafhængigt af formatet?
Katrine: Den gode børnefortælling har masser af humor og kan samle hele familien. Børn er virkelig gode til at afkode, hvad de ser/lytter/læser og kommer hurtigt ind i en fortælling. Derfor skal historien også hurtigt ud over stepperne! Det er desuden vigtigt at folde børnefortællinger ud ved hjælp af sanserne – og her er lydmediet jo ideelt.
Sophie: Jeg er helt enig; den gode børnefortælling skal kunne nydes af alle – ikke bare af børn. Forfatteren skal altid have noget på hjerte og kunne skabe karakterer, som læserne kan mærke og (forhåbentlig) spejle sig i.
***
Selvom vi alle tre er enige om, at lydbogen ikke kan erstatte hverken den fysiske bog eller den nære højtlæsning mellem børn og voksne, så giver lydbogen alligevel nogle muligheder for samvær mellem mennesker, som især en familie med flere forskellige aldersgrupper kan nyde i fællesskab.
At skrive direkte til lyd er måske langt hen ad vejen det samme som at skrive et manuskript til en fysisk bog, men alligevel er der andre overvejelser på spil. I sin artikel ”At skrive gennem lyd” til fagbladet Passage (årg. 35, nr. 83) stiller Birgitte Stougaard Pedersen spørgsmålet om, hvorvidt det er anderledes for en forfatter at skrive direkte til lydmediet – og om det resulterer i forskellige skrive- og redigeringsprocesser. Artiklen kommer blandt andet ind på, at dét at skrive direkte til lyd kræver, at man bygger sit manuskript mere plotdrevet og dialogbaseret op, og at forfatteren desuden må arbejde med at skabe billeder på en anden måde, end når man skriver til den printede bog (Pedersen, 2020).
***
Sophie: At skrive til lyd er lidt som at skrive et filmmanuskript. Eller som en billedbog med anvisninger til illustratoren. Her skriver vi lyd, toner og effekter direkte ind i handlingen i manus samt instruktioner til de forskellige karakterers stemmer, som er med til at vise deres personlighed og/eller sindsstemning. Det er en fed øvelse, der træner forestillingsevnen.
Katrine: Når man skriver til lyd, kan man bruge sanserne på en anden måde; fx kan man bruge replikker som ”hør lige”, ”hvad var det for en lyd” og så videre – til at fastholde lytteren.
***
Begge julefortællinger indlæses af Nicolaj Kopernikus med hans lune, humoristiske tone, og begge har små elementer af lydeffekter, der understøtter lytterens oplevelse af historien.
Katrine: Jeg tænkte, at vi kunne lege med lydeffekterne – og at vi kunne bruge dem som et interaktivt element. Det var sådan idéen om, at hvert afsnit skulle slutte af med en gåde opstod. Vi tænkte meget over, hvilke gåder der egner sig til lyd; morsekoder var åbenlyst, men også baggrundslyde og musik var oplagt.
Forfatterne er dog enige om, at det er vigtigt, at lydeffekterne bliver autentiske og spiller sammen med fortællingen på en måde, hvor den understøtter, men ikke overdøver, selve fortællingen. Det handler om balance: ”En lydfortælling kræver noget af modtageren – både fokus, indlevelse og fantasi. Dét skal vi som forfattere gøre vores bedste for at hjælpe på vej”, påpeger Sophie Souid.
Sophie: Det er fantastisk at skrive til lyd. Ofte tænker vi børnebogsforfattere jo visuelt, og her tænker vi så i ”lyd-billeder”. Lydeffekter er perfekte til at skabe stemning og indre billeder hos lytteren, og så er en gudsbenådet indlæser som Nicolaj Kopernikus verdens bedste julegave at have fået! Han indfanger karakterernes personligheder til fulde og gør fortællingen levende.
***
Nok kan lydbøger ikke erstatte højtlæsningen, men Katrine foreslår dog alligevel, at man sætter sig sammen som familie og lader Kopernikus om at læse de to julefortællinger op: ”Jeg vil opfordre til, at man fletter julehjerter, udstikker julekager eller måske bare sidder med kakao og æbleskiver og lytter til julekrimierne sammen.”
Med disse ord er der ikke andet at sige end; hvis I endnu ikke har hørt Den jul Bedste forsvandt, så er det netop dét, I bør gøre i løbet af denne ellers grå november. Så er I nemlig helt klar til at lytte med på efterfølgeren Den jul nisserne forsvandt, der udkommer søndag den 3. december, der hvor I plejer at høre lydbøger.
Så sæt jer godt til rette, tag nissehuen på og slå lyttelapperne ud – for i år bliver det vildt, når jagten på nisserne går ind!
***
Sidste års julekrimi, Den jul Bedste forsvandt, handler om Mads, hvis bedstemor hader (h)jul. Derfor rejser hun til de varme lande hver december og overlader sin hund, Rudolfo til Mads. Sådan har det været i 9 år. Men i år går tingene ikke, som de plejer. Faktisk går de helt skævt.
Mads’ forældre er nemlig ualmindelige julestressede, og Mads’ forsøg på at lave julehygge 1. advent med æbleskiver og gløgg bliver startskuddet til en dramatisk december, da han i stedet sender dem i en rødvinsbaseret døs, som de ikke kan vågne fra.
Han må have hjælp fra Bedste og forsøger at få hende hjem – han skal for alt i verden ikke fejre jul med sin emsige faster alene. Desuden bliver Bedste også lige nødt til at svare på, hvorfor den gløgg, hun har efterladt, får folk til at falde i en dyb søvn?
MEN Bedstes mobiltelefon er slukket. Og hotellet, hvor hun har oplyst, at hun opholder sig, har aldrig hørt om hende. Er Bedste i problemer? I fare? Eller har hun i virkeligheden planer om at få alle til at sove, til julen er overstået, så den aldrig skal fejres?
Du kan finde sidste års julekrimi hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.
Du er måske også interesseret i
Gamle bøger i nye klæder – genudgivelser på print fra 2024
Q&A med den svenske thrillerforfatter Andreas Ek
