Filosofien om mennesket og det gode liv

af Mogens Pahuus, filosof og professor emeritus

Jeg har i 40 år været ansat på først Aarhus Universitet og derefter Aalborg Universitet, og har siden 2012 været tilknyttet sidstnævnte universitet som emeritus, og i denne godt og vel halvtredsårige periode har jeg skrevet tredive bøger (plus artikler). Det er disse bøger, jeg skal give et signalement af i denne lille opsats, da en del af mine ældre bøger netop er blevet genudgivet digitalt af forlaget Saga Danmark hos Lindhardt og Ringhof.

Mit forfatterskab fokuserer på to hovedområder, nemlig spørgsmålet om menneskets natur (1) og spørgsmålet om det gode liv (2), og omfatter desuden en behandling af tilstødende områder som kunstfilosofi, religionsfilosofi, videnskabsteori og samfundsfilosofi (3).

1. Menneskets natur og dets særegne evner

Det er ikke kun de psykologiske videnskaber, der forsøger at forstå, hvad og hvem vi selv er. Det gør også filosofien, som stiller de helt fundamentale spørgsmål, om forholdet mellem sjæl, ånd og legeme og om menneskets særstilling eller om, hvad der adskiller mennesket fra dyrene. Herom har jeg skrevet bogen Filosofisk antropologi (1975, genudgivet digitalt 2024), hvor jeg også kommer ind på disse spørgsmåls betydning for forståelsen af vore ideer om den etiske, den politiske, den pædagogiske og den strafferetslige praksis. Bogen er senere blevet fulgt op af en større bog; Eksistens og natur (2016). I denne forbindes eksistensfilosofien og dennes tanke om, at mennesket er et selvbestemmende og skabende væsen, som sætter mennesket i stand til at føre sin tilværelse på en ansvarlig måde, med livsfilosofien, som fremhæver det naturgivne i mennesket – især det der ligger bag ved livsudfoldelsen og det virkeligt levende.

Noget af det særegne for mennesket er dets fornuft og dets følelser. Jeg skrev tidligt bogen Fornuft og følelse (1986, genudgivet digitalt 2024), hvor jeg argumenterede for, at også følelserne indeholder erkendelse, at der altså findes en følende fornuft, og at det er denne, som muliggør, at et menneske kan få en duelig identitet. Denne bog er senere blevet fulgt af flere bøger. For det første Følelsernes filosofi (2021), som giver en langt mere detaljeret redegørelse for de forskellige typer af følelser og af deres forhold til erkendelse og identitet. For det andet to bøger om to sider af den menneskelige fornuft, nemlig Forståelsens filosofi (2022), der undersøger vor forståelse af os selv og af vore medmennesker, og Tænkningens filosofi (2024), der undersøger de mange forskellige former for tankeaktivitet og argumenterer for disses vigtighed, når det drejer sig om at forvalte sit liv.

En central tanke i min forståelse af mennesket er, at det kun kan forstås i sit forhold til omverdenen (ikke mindst naturen), til andre mennesker og til sig selv. Om forholdet til andre og om andres betydning for ens identitet har jeg skrevet i bogen Den enkelte og de andre (1993, genudgivet digitalt 2024), som forsvarer idealet om at være sig selv uden at være sig selv nok. I bogen Naturen og den menneskelige natur (1988, genudgivet digitalt 2024) har jeg behandlet forholdet til omverdenen, ikke mindst til den levende natur, hvor jeg ser dette forhold som afgørende for en løsning af de miljømæssige problemer. Endelig har jeg i min kommende bog Fænomenologiske essays – med undertitlen ”Om menneskets forhold til sig selv og til verden” skrevet om andre sider af forholdet til sig selv, til naturen og til andre. I denne sammenhæng skal også nævnes en bog om det pædagogiske forhold til børn og unge: Holdning og spontanitet (1995), hvor det første begreb peger på det eksistensfilosofiske grundbegreb og ideal og det andet peger på det livsfilosofiske grundbegreb og ideal.

2. Det gode liv – i en filosofisk og litterær belysning

Et lige så centralt anliggende i mit forfatterskab er en behandling af det centrale livsfilosofiske spørgsmål, nemlig om det vellykkede eller gode og meningsfulde liv. De to mest sammenfattende bøger er her Livsfilosofi (1986, genudgivet digitalt 2024) og Det gode liv (1998, genudgivet digitalt 2024). Jeg forsvarer her den opfattelse, at det ikke drejer sig om at leve så behageligt som muligt, men om at finde frem til og få aktiveret sin virketrang og sin fællesskabstrang. Da vil man være til stede og virke ud fra en selvforglemmende optagethed af verden og de andre – dels i virketrangens selvudfoldelse, dels i fællesskabstrangens selvhengivelse. I den lille bog Sandhed og storhed (1994, genudgivet digitalt 2024) har jeg skrevet om forholdet til sig selv – og om de to centrale idealer, hvis ens eget personlige liv skal lykkes. I en anden lille bog Længsel (2015) har jeg skrevet om den følelse, som viser os vejen til det gode liv. Men der er mange andre sider af og idealer for den vellykkede livsførelse, og nogle af disse er behandlet i bogen Menneskets situation – muligheder og begrænsninger (2020).

Dette spørgsmål om det gode liv, som enhver jo stiller sig selv mange gange i sit liv, er i lige så høj grad temaet for megen litteratur som for filosofien om mennesket. I den seriøse litteratur er forfatterne optaget af at afdække de menneskelige muligheder og begrænsninger. Og hvor det i filosofien gælder om at gøre forståelsen klar, gælder det i digtningen om at gøre den nærværende – som teologen og filosoffen K.E. Løgstrup har sagt. Derfor har jeg foretaget en række filosofisk orienterede forfatterskabsanalyser i følgende fem bøger, som behandler nogle af vor egen litteraturs største digtere: J.P. Jacobsens forfatterskab (1986, genudgivet digitalt 2024), Selvudfoldelse og selvhengivelse. Livsfilosofien hos Henrik Ibsen og Henrik Pontoppidan (1995, genudgivet digitalt 2024), Karen Blixens livsfilosofi (1995), H.C. Andersens livsfilosofi (2005) og Kaj Munks digtning og livssyn (2019) – sidstnævnte er skrevet i fællesskab med litteraturforskeren Anker Gemzøe.

Af samme grund har jeg også skrevet en række filosofisk-litterære bøger om bestemte aspekter af det gode – og af det mere eller mindre fejlslagne – liv, nemlig følgende tre: Distance og involverethed (2008), som behandler Seeberg, Camus og Kundera), Tomhedsfølelse og ondskab (2007), som analyserer en række værker af Jørgen Nielsen, Pär Lagerkvist, Herman Bang, H.C. Branner, Dostojevskij og Martin A. Hansen, og Den menneskelige tilværelse – i litteraturens perspektiv (2020), som analyserer endnu en række forfattere, som bl.a. Jonas Lie og Tjekhov.

3. Kunstfilosofi, religionsfilosofi, videnskabsteori og samfundsfilosofi

I og med at litteraturen er kommet til at spille en så stor rolle i mit forfatterskab, har jeg også fået trang til at klargøre mig, hvilken form for erkendelse af mennesket og menneskelivet, ikke bare litteraturen men også andre former for kunst rummer. Jeg er enig med teologen og filosoffen K.E. Løgstrup i, at litteratur og kunst giver (eller kan give) erkendelse, og at vi har behov for såvel den filosofiske som den kunstneriske form for forståelse. De kunstfilosofiske spørgsmål har jeg forsøgt at besvare i bøgerne Litteratur og billedkunst i livsfilosofisk belysning (2009) og Løgstrup og kunsten (2016). Jeg har også forsøgt at klarlægge sider af den grafiske kunst i denne sammenhæng – bl.a. i bogen Povl Christensen – grafiker og illustrator (2017).

Det er ikke bare litteraturen, der – foruden filosofien og videnskaberne – har forholdt sig til spørgsmålet om mennesket og det gode liv. Det har også religionerne – og i vor sammenhæng kristendommen. Bl.a. af denne grund har jeg også følt trang til at klargøre mit forhold til religion og kristendom. Det har jeg gjort i følgende fire bøger Livet selv. En livsfilosofisk tolkning af kristendommen (1993, genudgivet digitalt 2024), Uendelighedslængsel (1999, genudgivet digitalt 2024), Dialog med Løgstrup. Løgstrups fænomenologi (2018) og Det guddommelige i det jordiske (2023). Jeg har i alle disse bøger forsøgt at fremlægge en rent dennesidig opfattelse af kristendommens anliggende.

Tidligt i mit forfatterskab – og i høj grad foranlediget af mit arbejde som universitetslektor – skrev jeg tre mindre bøger om videnskabsteori og om samfundsfilosofi, nemlig Kompendium i humanvidenskabernes filosofi (1978), Samfund og bevidsthed (1984, genudgivet digitalt 2024) og Marxisme og humanisme (1982).

Endelig har jeg skrevet fem mindre bøger til undervisningsbrug, hvor jeg i de fire første har skrevet indledning til og kommenteret en række tekster: Mennesket og dets udtryksformer. Dansk livsfilosofi. En antologi (1989), Jakob Knudsens tænkning og digtning (1988) samt Filosofien om mennesket (1994 – sammen med Peter Boile Nielsen) og Den nyere tids idé- og mentalitetshistorie (1986 – en kort oversigt).

Forfatterbiografi

Mogens Pahuus (f. 1945) er filosof og professor emeritus ved Aalborg Universitet. Hans arbejde spænder vidt over filosofi, litteratur, etik, humanistisk videnskabsteori til religionsfilosofi, og hans metodiske udgangspunkt er fænomenologien – inspireret af teolog og filosof K.E. Løgstrup.

Et hovedtema i hans arbejde er spørgsmålet om menneskets eksistens, drivkraft og natur, og hans fokus er livsfilosofien med temaer som meningsfuldhed og det gode liv for øje.

Du kan finde de omtalte titler hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold.