| | | | |

Leif Panduro hyldes som Årets Klassiker 2023

Den satiriske og samfundskritiske forfatter og dramatiker Leif Panduro (1923-1977) fejres i denne måned på landets biblioteker som Årets Klassiker 2023, som også er 100-året for hans fødsel. I den anledning har vi fundet en række af vores retrodigitaliserede bøger om forfatteren frem fra vores katalog.

Danmarks store forfatter og dramatiker

Leif Panduro er kendt som en af det tyvende århundredes største danske forfattere, der var uforlignelig til at skildre det danske samfund med både humor og realisme. Han blev en væsentlig stemme i 1960-70’ernes modernisme, hvor der blev sat kritisk og ironisk spørgsmålstegn ved de gængse værdier i samfundet.

Panduro debuterede i 1957 med “Av, min guldtand” og er især kendt for romanerne “Rend mig i traditionerne” (1958) og “De uanstændige” (1960). Han satte om nogen sit præg på både dansk litteraturhistorie med sine romaner og dansk fjernsyn og radio med sine tv- og radiospil. Hans værker udmærker sig ved både at være umiddelbart forståelige og samtidig at rumme uudtømmelige muligheder for dybere fortolkning.

Årets Klassiker 2023 – Klassikerdagen

Årets Klassiker markeres af landets biblioteker, og Leif Panduro blev hyldet på Nørrebro Bibliotek på Klassikerdagen d. 19. september.

Klassikerdagen er indstiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening. De står sammen med Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bag Klassikerdagen. En komité med repræsentanter fra institutionerne bag Klassikerdagen står for arbejdet med at arrangere Klassikerdagen.

Læs mere om Klassikerdagen på https://klassikerdagen.dk/ og om Årets Klassiker 2023 på https://litteratursiden.dk/artikler/leif-panduro-fejres-som-aarets-klassiker-2023

Du kan finde titlerne hos din foretrukne onlineforhandler, digitale bibliotek eller abonnementstjeneste for download eller streaming af indhold. 

Du er måske også interesseret i

2025 byder på fire nye romaner af Danielle Steel

Danielle Steel har solgt mere end 1 milliard eksemplarer af sine bøger internationalt. Hver eneste af hendes bøger er blevet en bestseller. I 2025 udgives hele fire romaner af Danielle Steel på dansk på forlaget Saga Egmont. I dag udkommer romanen ”Bare et tal”, som er en klassisk Danielle Steel-roman.

Hvorfor er det ofte så svært at leve i en sammenbragt familie?

”Dine, mine og vores børn – om sammenbragte familier” er en bog, der har fokus på nogle af de udfordringer, der ligger i at leve i en sammenbragt familie. Set fra de voksnes perspektiv – og set fra barnets. Det er meningen med bogen, at man som læser skal få skuldrene lidt ned, fordi man kan se, at den sammenbragte familie faktisk er en ret indviklet affære, hvor det er almindeligt at få mange følelser i klemme. Og så selvfølgelig hente lidt inspiration.

”Rigtige kvindfolk bryder sig ikke om, hvad der er passende. Vi gør bare tingene”

I morgen, d. 8. marts, markeres den historiske dag Kvindernes Kampdag, der havde sin spæde begyndelse helt tilbage i 1907. Her samledes socialistiske, kampklare kvinder til en konference i Stuttgart for at skabe et fællesskab for kvinder i verden, hvor man sammen kunne arbejde for blandt andet at forbedre kvinders arbejdsvilkår og kæmpe for kvinders stemmeret. Dette blev startskuddet til en større og lang kamp for ligestilling mellem kønnene på arbejdspladsen og også i hjemmet. En kamp, som på mange områder i dag, 118 år senere, langt hen ad vejen er lykkedes i Danmark.