Anmelderne hadede den. Læserne elskede den. Régine Deforges’ skandaleombruste serie ”Pigen med den blå cykel” med den viljestærke og seksuelt frigjorte Léa Delmas i hovedrollen, skabte røre, da den udkom. Ikke desto mindre blev serien en kassesucces, som alene i sit hjemland solgte over 10 mio. eksemplarer. Nu udkommer de tre første bind i serien i en nyoversat udgave på Saga Egmont.
Hos Minangkabau-folket på Sumatras vestkyst, hos Khasi-folket i det nordøstlige Indien og hos Mosuo-folket i det sydvestlige Kina eksisterer efter sigende nogle af de få matriarkalske samfund i verden.
På Læsø opstod der i 1700-tallet utilsigtet et matriarkalsk samfund, fordi øens mænd – i lighed med mændene i mange græske øsamfund, heriblandt Lesbos – opholdt sig på havet i længere perioder, og det derfor af naturlige årsager var de tilbageladte kvinder, der fik samfundet til at løbe rundt i mændenes fravær.
De sidste par år har, både herhjemme og i udlandet, budt på adskillige nye romaner, der alle kredser om heksen som litterær karakter – heriblandt Olga Ravns roman “Voksbarnet” (Gyldendal, 2023) og Margaret Meyers debutroman “Hekseflod” (Lindhardt og Ringhof, 2023). Heksen er naturligvis ikke ny i litteraturen, men hun rider på en bølge af fornyet interesse i disse tider.
I dagens Danmark kan det somme tider være svært at forestille sig en forskergruppe, der rager op som meningsdannere og debattører, en lille gruppe forskere fra samme universitetsfakultet, der er fremme i spidsen af kultur- og samfundsdebatten. Særligt hvis det var med tro og etik som perspektiv, og hvis forskerne ovenikøbet var teologer. Det var ikke desto mindre hvad der skete i midten af det 20. århundrede i Århus.
I den tid jeg har arbejdet på forlaget Saga har jeg løbende været optaget af at trække tidligere tiders kvindelige forfattere ud af glemslen ved at få genudgivet deres forfatterskaber digitalt og på den måde give dem et nyt liv med nye læsere. Med tidens øgede fokus på oversete kvinder i historien for øje, blev jeg i sin tid opmærksom på overvægten af mandlige forfattere repræsenteret i vores katalog med retrodigitaliserede titler.
Det franske renæssancemenneske Michel de Montaigne grundlagde essayet som genre tilbage i 1580 ved at vende kosmos og de religiøse doktriner ryggen for i stedet at fokusere på det helt nære; sin egen hverdag og krop beskrevet i utallige detaljer.
Siden da har essaygenren – denne undersøgende og causerende stilart – fascineret forfattere, læsere og litterater.
Du kender dem måske ikke, men det burde du. Skovserne er et lille skovfolk af små væsner, som dine børn vil elske. Sammen med skovserne kan I gå på opdagelse i de danske skove, give fantasien frit spil og lytte til naturens stemmer.
Journalist og krops- og psykoterapeut, Anja Desirée Lykkeberg, har taget en snak med forfatter og psykoterapeut, Ole Vedfelt, om hans arbejde med og tanker bag bogen »Det kvindelige i manden« fra 1985, der er genudgivet som et led i Sagas retrodigitaliseringsprojekt.
Fremmedlegionen kan fungere som et skjul for kamplystne mænd på flugt, men for en dansk prins, der hed Aage, var tiden i den mytiske militærenhed fuld af glade eventyr, praktiske modetips og veltilberedt mulebøf.
Forfatter, cand.psych. og ph.d. Else Relster skriver om sit arbejde med drømmene og med bogen »Drømmetydning for begyndere«, der udkom i 1987. Bogen er genudgivet digitalt som et led i Sagas retrodigitaliseringsprojekt.